Vi har valgt at lave vores egen Lilleby blomst, for at alle medarbejdere kan gennemskue læreplanerne og løbende bruge dem i hverdagen året rundt. Forældrene får også mulighed for at kunne se vores årsplan og følge med i den i løbet af året, samt gennemskue hvornår og hvordan vi arbejder med den styrkede læreplan.

Det har været en spændende og lang proces at udarbejde Lilleby blomsten, men vi er allerede i fuld gang med at bruge den i hverdagens aktiviteter og årets planlægning.

Vi har derudover valgt at lave vores egen kerne i dannelsesblomsten ud fra vores værdier i Lilleby, og den hedder ”Leg og læring med krop/sanser giver tryghed, trivsel og udvikling.”

Nedenstående er et eksempel fra en dagligdag i Lilleby. Rutinerne vil være de samme, men de planlagte pædagogiske aktiviteter vil variere fra dag til dag. Vi laver en ugeplan hver uge for både vuggestuen og børnehaven. Vi er tit fælles om emneugerne og aktiviteterne, fordi vi bruger hinandens ressourcer meget. I dette arbejde har vi altid de forskellige lærerplaner og blomsten i fokus. Vi evaluerer hver uge på stuemøder og samler op en gang om måneden til personalemøde.

Morgenåbneren er klar til at tage imod børnene, maden er fundet frem, og stuen er klar til leg og hygge. Det er vigtigt, at hver morgen starter ens, idet læring læres i rutiner, og det skaber tryghed for barnet. Der er tændt hyggelig belysning, så stemningen er rolig og behagelig, når de kommer ind om morgenen.

Allerede fra morgenstunden begynder forældresamarbejdet.

Både børnene og forældrene siger godmorgen – dette er med fokus på den positive kultur, at vi ser hinanden i øjnene og herigennem styrkes også dannelsen ved den enkelte.

Ved aflevering har vi en fælles snak omkring, hvordan barnet har sovet, oplevelser fra dagen før m.m. Dette er vigtigt viden for pædagogen, i forhold til den måde pædagogen møder barnet på. Derudover skriver vi på en tavle, hvad der er lavet i løbet af dagen i de forskellige grupper, så forældrene har mulighed for at snakke med børnene om dagens oplevelser. De bliver også informeret om ugens sang og rim, så de kan synge og rime med hjemme. Ugentlig bruger vi de sociale medier til videre formidling til forældrene.

Personalet lytter til det enkelte barns ønske om f.eks. et bestemt stykke legetøj eller andet og følger derved barnets initiativ, så barnet føler sig tryg og får en god start. På denne måde støttes barnesynet, idet vi har fokus på, at børnene har forskellige behov for en bedst mulig start på dagen.

F.eks. hvis vi har et barn, der gerne vil lege med en bestemt traktor fra morgenen af, er denne traktor stillet frem og klar til brug, så barnet føler sig set og hørt. Vi voksne sætter os desuden ned i børnehøjde, hver gang vi henvender os til børnene, og kigger dem i øjnene for af se, hvordan de har det.

Efter morgenmad hygges der i fællesrummet og her skabes relationer på tværs af børnehave og vuggestuen og derved skabes positive børnefællesskaber. Disse børnefællesskaber dannes her i den frie leg, og her er der læring på tværs af alder. F.eks. lærer børnene om empati ved, at de store hjælper de små. Vi støtter dem i relationerne og den sociale udvikling ved at hjælpe dem verbalt, samt lærer dem at kigge hinanden i øjnene.

Social udvikling styrkes blandt andet, når børnene udtrykker en følelse, så giver vi plads til en følelse og tager en dialog omkring det. Vi kan rumme alle følelser og bruger tid på at snakke om det. Vi snakker f. eks. om, hvad gør det ved dig, og hvad gør det ved mig. Vi tager her udgangspunkt i barnesynet.

Empati er altid et vigtigt fokuspunkt i Lilleby for herved styrkes barnets selvfølelse, dannelse og sociale egenskaber.

De små børn lærer af de store. De små børn spejler sig i de store og lærer nye ting såsom nye lege, motoriske udfoldelser, hører nye ord, og herved fremmes den sociale og sproglige udvikling.

Personalet er altid tilgængeligt og er på gulvet i børnehøjde, så børnene nemt kan henvende sig til dem, hvis der er brug for dette, så her medtænkes det pædagogiske læringsmiljø.

Børnene fordeles i små grupper på stuerne kl. 08.00, og det er med fokus på det pædagogiske læringsmiljø. Vores normering gør, at vi har fokus og mulighed for af gøre dette det meste af dagen. Børn i udsatte positioner går vi ofte en til en med for at støtte op om deres trivsel, udvikling og dannelse, samt have fokus på deres unikke ressourcer. De kan også være i små grupper med fokus på inklusion.

Vi har et tæt samarbejde med PPR, og udarbejder handleplaner på børn i udsatte positioner. Vi inddrager forældrene fra start og har tæt samarbejde med dem omkring planerne på møder og daglige samtaler.

I Lilleby har vi altid fokus på tidlig indsats, og det kan vi se, børnene profiterer af.

Samling er bygget op omkring faste rutiner, hvor vi starter med morgensang samt dagens rim/sang. De sidder i rundkreds, hvor børnene f.eks. tæller hinanden, leger, fortæller om det de har på hjertet, danser og har dialogisk læsning. Hver dag har vi fokus på sprog og kommunikation ved bl.a. at have dialogisk læsning med bestemte fokusord. Her har vi også en dialog om svære og nye ord. Vi forklarer ordene på en sjov og anderledes måde, og vi prøver af finde nye ord, der betyder det samme.

Der er altid fokus på at være stille, når andre fortæller, vente på tur, blive hørt, fordi det er her børnene lærer om demokrati og være aktiv deltagende. Det vil sige dannelse og børneperspektiv.

Vi snakker altid dagen igennem, så der er forudsigelighed. Især udsatte børn har vi ekstra fokus på, når vi giver beskeder. Inden og efter beskeder bliver givet, skal børnene hoppe, give hinanden en high five eller en form for aktiv bevægelse, for opmærksomheden er rettet på næste besked. I aktiviteterne deler vi grupperne op efter, hvor vi bedst muligt kan ramme deres NUZO.

Vi anvender piktogrammer og konkreter, så alle kan være klar til dagens aktiviteter. Her er der igen en fast rutine. Til de små børn anvender vi også meget nonverbal kommunikation ved at bruge tegn til tale som stop tegn, ble og drikke. Vi snakker også om kropssprog, ansigtsmimik og følelser m.m.

Der foregår meget læring ved, at vi voksne visuelt viser vejen gennem aktiviteter. Vi belyser og benævner den ønskede adfærd og anvender derved hjernesmart pædagogik.

Hjernesmart pædagogik handler bland andet om at undgå af sige ”ikke”, d.v.s. vi voksne bestræber os på at undgå at sige ”du må ikke slå” og siger i stedet ”brug dine søde hænder” eller ”vi skal passe godt på hinanden, så du kan i stedet bruge dine ord eller hente en voksen, hvis du skal have hjælp”. Vi lader børnene undre sig og tænke efter. I stedet for at sige: ”Du skal ikke være bange” hvor vi bruger negative ord, siger vi i stedet: ”Du kan være helt tryg” og referere til en anden ting, hvor de har været seje til noget, så fokus rettes mod det.

Igennem dette skabes en mere positiv kultur og stemning, og det er med til at skabe en dannelsesproces hos børnene.

Generelt om formiddagen foregår der meget læring igennem pædagogiske aktiviteter, da vi oplever, at børnene er mest modtagelige på dette tidspunkt. I eftermiddagstimerne er vi meget ude i naturen, og her er den frie leg i fokus.

Vores pædagogiske aktiviteter tager dagligt udgangspunkt i krop, sanser, og bevægelse, da læring lagres bedst i hjernen, hvis kroppen og sanserne anvendes.

Vi bruger derfor meget tid på at arbejde med sanser, hvor vi f.eks. rører, smager, dufter, lytter, og ser på alt, hvad vi kommer forbi. Vi når derfor ikke altid så langt på turen, da vi tit stopper op, og undrer os sammen med børnene. Formålet er ikke længden på turen, men læringen og gode oplevelser.

Vores aktiviteter tager udgangspunkt i de styrkede lærerplaner i Lilleby blomsten. Hver måned har vi en temauge. Temauge kan være venskabsuge, eventyruge, kunstuge, sanseuge, science, yogauge m.m.

I dagligdagen har børnene stor medbestemmelse i aktiviteterne. Vi laver tit om på de fysiske og æstetiske rammer, efter hvilken børnegruppe vi har. Vi køber nye ting, som vi ved, de vil få meget leg ud af. Det gør vi med fokus på deres interesser samt vores udviklingsmål for deres NUZO. Det kan være alt fra at rykke rundt på møbler, så de får flere små legerum, til indkøb af nyt legetøj.

Hvis det er en dag, hvor de kommer med nye ideer, griber vi dem, så vidt det er muligt, og laver om på planerne. Hvis vi skal ud at finde sten, men vi kan mærke, at de hellere vil til søen, griber vi deres ideer og finder sten ved søen, i stedet for på bakken, som planlagt.

Børn og voksne har generelt stor interesse for naturen. Vi er i gang med en spændende og lærerig proces med at få det grønne flag. Det gør vi ved at arbejde med nogle grønne spirer aktiviteter hver uge.

Vi sørger for at gøre plads til, at børnene både kan være aktiv deltagende og observerende i de forskellige aktiviteter og til samling, for at fremme børnefællesskabet i Lilleby.

F.eks. når vi laver motorik bane, giver vi nogle børn lov til at kigge på, mens de andre børn, som er trygge i banen, viser vejen frem. Derefter bliver de observerende børn med støtte fra en voksen stille og rolig aktiv deltagende.

Vi styrker barnet gennem deres små succeser, ved at fremhæve barnets ressourcer og altid tage udgangspunkt i disse. NUZO.

Vi oplever langt større udvikling, når vi har fokus på barnesynet, ved f.eks. at lave en belastningsbalance, som passer til barnet.

Vi oplever, at børnene har en følelse af at lykkes i alle de hverdagsrutiner. Her kan de børn, som kan have svært ved nye aktiviteter brilliere og vise de andre, de har styr på det. Vi voksne lykkes i at give barnet en følelse af tryghed, samt følelsen af at lykkes gennem rutinerne.

Vi bruger lang tid på badeværelset med fokus på alsidig personlig udvikling, hygiejne og snak om kroppen, hvor vi benævner de forskellige kropsdele. Når der er fokus på selvhjulpenhed og alsidig personlig udvikling er det vigtigt med et godt forældresamarbejde, så der er fokus på det samme derhjemme som i Lilleby. Derigennem skabes sammenhæng mellem institution og hjem. Der er altid en voksen tilgængelig på badeværelset, og børnene kommer ud i små grupper, så der er tid til læring og udvikling.

Generelt har vi mange rutiner i spisesituationer, i garderoberne og på wc’et, som børnene finder en tryghed i.

Vi bruger meget groundende tryk til alle børnene. I vuggestuen er det tit på stuen, eller når de skal puttes i barnevognene. Børnehavebørnene har en halv times afslapning på tæpper i hele vinterperioden, og her får de tryk, læser bøger, lytter til eventyr, lytter til afslapningsmusik og har mulighed for en powernap. Om sommeren tager vi tæpper ud på græsset i skyggen med bøger, så de kan slappe af i naturen, mens vi lytter til alle de lyde, naturen byder på. Dette er noget mange børn har meget gavn af, og det har en beroligende effekt på nervesystemet. Børnene er mere i balance og tilpas efter afslapningen.

Vores positive kultur smitter af på børnenes dannelses i form af daglige glæde, kram, grin, fjollerier, smil og positiv stemning Ved dette opnår vi bl.a. at medarbejderne får meget medbestemmelse, har det godt socialt, børnene får mange kram og opmærksomhed i løbet af dagen, bruger hjernesmart pædagogik, forældrene hilse på hinanden, har tid til at fortælle forældrene om barnets dag med de små succeser, de har dagligt, børnene siger goddag og farvel til hinanden.

Forældrene er utrolig gode til at gøre rummet i garderoben klar til dagen, så alle ting hænger hvor de skal og er altid er ajourførte. Det er dejligt med engagerede forældre, hvilket også giver et stærkt forældresamarbejde.

Alt det de skal bruge i garderoben er i børnehøjde, og tøjet vender rigtigt, så det er dejligt motiverende at gå til for dem. Der er altid en voksen i rummet, så vi kan se og benævne deres succesoplevelser. Det er vigtigt, at de stille børn også bliver set og opnår anerkendelse.

Vi skaber tid og ro ved at gå ud i små grupper. Udover selvhjulpenhed har vi her også fokus på børnefællesskabet, da de store hjælper de små, og vi ser tydeligt, hvordan de højnes, når de får ros.

Enkelte ting som at sige ”tak” når en mindre har fået hjælp fra en af de store skaber dannelse.

Børnene løber ikke ud uden, at vi har tjekket, om de har tøj på passende til vejret. Børnene har meget forskellige tempoer, og vi voksne giver dem tiden til at øve og udvikle sig i deres eget tempo, og derved har vi fokus på barnesynet. Til samling har vi en vejrpige, som en af børnene klæder på med det tøj, som de tænker, der passer på vejret. Den tager vi med ud i garderoben, så dem, som ikke lige kan huske hvilket tøj vi skal have på, kan kigge på hendes tøj.

Hvis et barn har glemt en beklædningsdel, påtaler vi, om der er noget, barnet har glemt at tage på, og hvad det kan være. Vi snakker kroppen igennem, så barnet selv kommer i tanke om det, ellers opfordrer vi til, de kigger på vejrpigen igen.

Når de kommer ud, og det begynder at regner, så italesætter vi, om de har det rigtige tøj og sko på i forhold til vejret. De skal selv mærke efter på kroppen, om de fryser eller har det varmt osv., hvis barnet ikke selv kan sanse det, hjælper vi ved at sætte ord på. Derigennem lærer børnene at sanse dem selv, lærer om påklædning og de forskellige årstider.

Vi vil have mere fokus på at lave rutinerne mere legende, så som tal på gulvet, når de venter, sjov imellem og under rutinerne, som high five, hop ti gange, tag en strømpe på hånden og lege osv. Indtil nu har vi mest haft opmærksom på at lave sjov og fjolle, når de er færdige med rutinerne.

Udenfor er der både voksenstyret leg samt fri leg, og ved begge former for leg foregår der meget læring.

Udelivet giver rigtig god plads til motoriske udfoldelser, såsom løb op og ned ad bakker, gynge, klatre i træer, bevæge sig på forskellige underlag, cykle, hoppe i vandpytter, grave huller, plante blomster, balancere med fiskenet ved vandkanten, kravle på tarzanbane, hænge med hovedet nedad, snurre rundt, lege i huler osv.

Udelivet er en stor sansemæssig og æstetisk oplevelse. Vi anvender sanserne på forskellige måder, b.la. lytter vi til fuglene, mærker vinden i ansigtet, mærker på mudder, ler, græs, sand, grene, vand osv. Børnene dufter til alt fra nyslået græs, blade, blomster, jord og andre ting.

Når vi går på tur bruger vi nærmiljøet. Vi samler ler og laver figurer, dermed tager udgangspunkt i naturens materialer og laver ofte kreative og science ting med dem, så der forgår meget læring ude, og vi er opmærksomme på, at alle sanser bliver aktiveret.

Børnefællesskabet bliver styrket meget udenfor, idet de ofte leger på tværs af alder og undrer sig sammen over naturens mangfoldighed. Vi har et kæmpe skønt udeareal, hvor der er mange læringsmiljøer. Her er der plads til at børnene både kan være observerende og deltagende i aktiviteterne. Der er også plads til fordybelse, samt tid og rum til bare at være der og bruge fantasien.

Forældresamarbejdet vægtes meget højt bl.a. for at mindske dobbeltsocialisering samt skabe størst mulig tryghed og sammenhæng for barnet mellem de to arenaer, det har sin hverdag i. Vi har 3 mdr. samtaler, overgangssamtale, 5 års-samtaler og flere forældremøder og arbejdsdage. Forældrene må altid gerne indkalde til møde, hvis de har brug for mere dialog, end det vi har ved afleverings- og afhentningssituationen. Vi sender materialer som bøger, spil, fagpapirer, artikler og idékataloger med forældrene hjem, så vi kan skabe sammenhænge i barnets liv.

Sammenhængen styrker vi dagligt ved, at vi blander grupperne og de sidste 6 mdr. inden børnehavestart kommer de med ind til samling og på tur, når de vil, og der er mulighed for det. Det er for, at de opnår en tryg og god overgang til børnehave.

Overgang til skolestart:

Vi har en spændende og legende plan for førskolegruppen det sidste år, inden de skal starte i skole, hvor vi kommer ind over alle punkterne i læreplanerne. Vi er i god dialog med skolen. Vi skal f. eks. se teater på skolen, har besøg af pædagogerne, besøge skolen og spise madpakker, for at de kan vænne sig til stedet. SFO lederen er med til forældremøde inden opstart. Vi inviterer de andre børnehaver til en fælles dag hos os, så børnene ser hinanden og kan danne relationer inden skolestart. Skolebørnene bliver sendt i førskole i marts inden skolestart, og her sender vi en voksen fra børnehaven med de første 14 dage for en tryg overgang. Vi arbejder med hjernen og hjertet fra barnet er 3 år, og den følger barnet, når de skal i skole.

Vi bruger nærmiljøet så meget, som vi kan, ved at vi:

- besøger plejehjemmet, hvor vi opfører sang og skuespil

- tager på legepladserne i byen

- hjemme ved nogle af børnene til fødselsdage

- går gennem byen

- tager på skovtur

- går til søen og fisker

- deltager i byfesten

- tager på skolen og ser teater

Vi har valgt at være hovedsponsor, for næste store arrangement i byen.

Derudover får vi mange gode tilbud fra Randers kommune, hvor vi er i teater, på museum, på natur center og i bogbussen, som kommer ud med julemand, teater og musik. Det er noget, vi bruger så meget, som det er muligt.

Vores evaluerings kultur er uddybet i evalueringen.

Ved at styrke barnets krop, bevægelse og sanser, giver vi dem et værdifuldt redskab til at udforske verden med.

Det er vigtigt, at de er fysiske aktive, så de udvikler en kropsbevidsthed, robusthed fysisk og psykisk og derved opnår en glæde ved fysisk aktivitet.

Vores mål er følgende:

Give barnet tilpas udfordringer så de udvider deres egne grænser og oplever sejre

Barnet udvikler sig alderssvarede motorisk

Barnet udvikler bevægelsesglæde og tør udfordre sig selv

Barnet udvikler sin finmotorik, grovmotorik og sansemotorik

Barnet opnår en viden og kendskab til sin egen krop

Støtte op omkring barnet gennem pædagogisk idræt

Hvordan vil vi opnå målene

Vi vil:

- stimulerer de forskellige sanser i hverdagen

- være gode rollemodeller der også kan rulle ned af bakken, danse og hoppe rundt

- bruge udearealerne til fysisk udfoldelse

- skabe rum for bevægelse

- tænke grovmotorik, finmotorik samt sanser ind i ugeplanen

- sørge for barnet bliver meget selvhjulpen i dagligdagen ved tøjskift, selv kravle op og ned

- lave forhindringsbaner både ude og inde

Det vil vi dokumentere ved

Smtte modellen

Forældresamtaler

Løbende opfølgning på det enkelte barns motoriske færdigheder

Stuemapper

Fotos

De oplevelser barnet får i naturen gennem barndommen, bidrager til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Når vi giver barnet muligheder for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, styrker vi dets sanseapparat og motoriske udfoldelse.

Vores mål er følgende

Oplevelser og lege i og omkring de forskellige årstider

Barnet oplever glæden ved at være i naturen

Barnet opnår et kendskab til dyr og planter

Barnet får interesse og opnå en viden omkring miljøet og naturen

Barnet udviser hensyn i og til naturen

Barnet gør brug af sine sanser i naturen

Hvordan vil vi opnå målene

Vi vil:

- benytte årstidernes forskellige muligheder, sne, kastanjer, sol, visne blade osv.

- udfordre barnet motorisk i de daglige aktiviteter

- være udendørs i al slags vejr

- være gode rollemodeller

- tage på ture ud i naturen og relevante steder i nærområdet

- bruge bålplads

Det vil vi dokumentere ved

Smtte modellen

Forældresamtaler

Stuemapper

Fotos

Da barnets sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre gennem venskaber, forskellige kulturer og i grupper, er det vigtigt at vi støtter omkring barnets evner til at udvise empati, evner til tilknytning og sociale færdigheder. Barnet skal lære de sociale spilleregler, så de kan blive socialt kompetente gennem aktiv deltagelse i hverdagen og aktiviteter

Vi skal sørge for barnet oplever en tryghed og tillid i relationerne til de voksne og de andre børn, så vi sikrer barnet respekteres og anerkendes, som det er, og derved opnår følelsen af at høre til.

Vores mål er følgende:

- at barnet kan skabe kontakt og omgås de andre børn på alderssvarende måde

- at barnet opnår anerkendende relationer med de andre børn

- at barnet kan knytte venskaber

- at barnet kan lege i store og små grupper

- at barnet skal lære at lytte, vente på tur, samt tage hensyn til de andre børn

- at give barnet følelsen af tryghed, tillid og omsorg i relationer

- at være en del af et fællesskab

- at lære at sige til og fra, ved at sætte grænser

Hvordan opnår vi målene

Vi vil:

- være gode rollemodeller, nærværende, synlige og anerkendende voksne

- give barnet mulighed for, at være i stand til at aflæse de andre børns følelser

- vil samling hver dag lære at man skal vente, lytte og snakke

- lære barnet de sociale spilleregler, guide barnet i evt. opståede konflikter

- lære at omkring måltider skal man hjælpe hinanden og rydde op efter sig selv

- skabe oplevelser på tværs af stuerne

- dyrke venskaberne og hjælpe til at danne nye

Det vil vi dokumentere ved

Smtte modellen

Forældresamtaler

Fotos

Stuemapper

Lilleby skal være et væksthus for barnets personlige udvikling. Det vil vi gøre ved at give plads til at barnet udfolder sig som en selvstændig person, der selv bliver i stand til at tage initiativ. Vi vil også skabe muligheder for, at barnet opnår oplevelsen af, at være en værdifuld deltager i det sociale fællesskab, samt tilbyde mange forskellige muligheder for at barnet kan deltage aktivt i hverdagen og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Vore mål er følgende

Vi vil:

- styrke barnets sociale færdigheder i at indgå i det sociale samspil

- styrke barnets selvværd og selvtillid

- lære barnet at være i stand til at rumme sine egne følelser samt udvise empati

- give barnet følelsen af at være værdsat og afholdt

- lære barnet at kende sine egne og andres grænser

- styrke barnets selvstændighed

Hvordan vil vi opnå målene

Vi vil:

- give barnet støtte i at udtrykke sig selv både med behov og følelser

- være nærværende, anerkendende, engagerede og synlige voksne

- hjælpe barnet med at skabe venskaber

- give passende udfordringer i nærmeste udviklingszone gennem forskellige aktiviteter

- variere mellem fri leg og voksenstyret leg

- give muligheder for selvhjulpenhed i dagligdagen omkring tøj af og på og ved måltider

- lære at være og ikke være i fokus

Det vil vi dokumentere ved hjælp af:

Smtte modellen

Forældresamtaler

Ugeplaner

Fotos

Stuemapper

Kultur er med til at give barnet forståelse af verden. Det er igennem de møder vi har med andre og det vi ikke kender, vi kan definere vores egen kulturelle rødder. Vi skal give barnet mulighed for at være nysgerrig både kunstnerisk og kulturelt ved at give dem forståelsen af at verden er mangfoldig.

Vores mål er følgende

- Barnet får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer.

- Give barnet et kendskab til egne og andres kulturelle baggrund

- Vise barnet er medskaber af en kultur

- Komme ud og opleve forskellig kunst

Hvordan opnår vi målene

- Give barnet en fornemmelse af de almindelige samspilsregler der bruges i vores kultur

- Sørge for markering af traditionelle mærkedage

- Være gode rollemodeller, ved at være nysgerrige og anerkendende overfor de forskellige kulturer

- Give glæde ved forskellige kreative tiltag

- Repræsenterer kulturen hele vejen rundt ved billedkunst, sange, litteratur og mad

- Skabe rum til kreativ udfoldelse

Det vil vi dokumentere ved

Smtte modellen

Forældresamtaler

Ugeplaner

Fotos

Stuemapper

Sproget er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre, så vi skal støtte barnet i dets sproglige udvikling, samt støtte i at forstå de begreber og regler, der bruges i sproget i hverdagen. Sproget er også en forudsætning for løsninger i konflikter. Vi skal give dem sproglige forudsætninger, så de kan udtrykke, hvad de mener og derved blive forstået af både voksne og børn.

Vores mål er følgende

Barnets udtale, ordforråd, begrebsdannelse og sætninger udvikles

Barnets selvværd styrkes gennem dets sproglige kompetencer

Ved skolestart er barnets aldersvarende sprogligt

Barnet udvikler interesse og nysgerrighed for tal, bogstaver og symboler

Barnet kan sætte ord på tanker og følelser

At være i stand til at bruge eget samt aflæse andres kropssprog

Hvordan vil vi opnå målene

Vi vil:

- give barnet mulighed for at komme til orde

- bruge gentagelser

- være anerkendende og sætte ord på barnets og de voksnes handlinger i hverdagen

- bruge samling i grupper til at øve forståelsen af kropssprog samt tal og bogstaver.

- bruge højtlæsning og dialogisk læsning

- arbejde med tal, bogstaver, ugedage og årstiderne

- tydeligt italesætte daglige handlinger som tøj situationerne

- samarbejde med talepædagog

- have et tydeligt kropssprog som støtter op omkring det verbale sprog

Det vil vi dokumentere ved

Smtte modellen

Sprogvurderinger og reagere efter resultatet

Forældresamtaler

Stuemapper

Derud over vil vi have et 7. punkt med som hedder brobygning

Dette punkt har vi med fordi, vi mener, det er vigtigt med en rolig og tryg overgang fra vuggestue eller dagpleje til børnehaven. Samt gøre en stor indsats for overgangen fra børnehave til førskole bliver så let som muligt for børnehavebørnene.

Vores mål er følgende

Overgangen til anden institution foregår så nemt som muligt for barnet

Have god kontakt og positivt samarbejde til de andre institutioner og dagplejere

Gøre det nye sted velkendt og trygt for barnet

Hvordan vil vi opnå målene

Vi vil:

- lave tiltag i dagligdagen for overgangen til det nye sted bliver lettere for barnet, så det oplever at genkendelighed ved f.eks. dagligdagsting, bogstaver og beskeder til barnet er genkendelige

- løbende have en god kontakt til de andre institutioner i byen

Pædagogiske aktiviteter og metoder

Dagplejerne bliver løbende inviteret med til aktiviteter i Lilleby, så børnene kender stedet og os voksne. Vi deltager i alt vi bliver inviteret med til i Spentrup by f.eks. byfesten, hvor de holder en dag for alle byens institutioner og dagplejere med teater og hoppeborge.

Her vil vi udstille et af de temaer, som vi har arbejdet med i året løb, så forældrene og byens borgere kan komme op og se det, samt give børnene følelsen af at have bidraget til byfesten.

Skolen vil vi tit gå hen på og bruge legepladsen, gå rundt omkring bygningerne, så de kender området, ved at kælkebakken er bag skolen og Tarzan banen er foran ved SFOén.

De store børn, vil vi besøge skolen sammen med og høre om det er muligt de får en læsemakker i 2-3 klasse, som vil læse højt for dem, når vi kommer på besøg. Herved vil de ”kende” lidt store børn når de starter på skolen og have en makker der er ”deres” læsemakker. Det giver en form for tryghed.

Hvis det er muligt vil vi i samarbejde med halinspektøren aftale vi bruger hallen engang imellem, så det også bliver et velkendt og trygt sted, når de kommer derop til gymnastik og arrangementer.

Vores mål er følgende

Det er alt sammen temaer, som vi vil arbejde med i hverdagen og tænke ind i vores læringsmiljø. Vi vil skabe muligheder for børnene hver dag er i et udfordrende og udviklende miljø, hvor de bliver bekræftet i at have betydning for andre. Derud over er det vigtigt, at de får mulighed for at se deres bidrag til fællesskabet gør en forskel og vækker de andres respekt og tillid.

Vi skal se det enkelte barns ressourcer og guide dem ud fra disse, da børn vokser i, det de kan, det der lykkes.

Det er vores mål at børnenes selvværd styrkes ved:

At vise anerkendelse af barnet

At se barnets ressourcer og i aktiviteter tage udgangspunkt i disse

At barnet føler tryghed og omsorg

At barnet får succes oplevelser

At barnet føler de gør en forskel ved, at vi ser og hører dem

At barnet udvikler sig som et selvstændigt individ

Vi vil lære barnet at tro på sig selv, så det kan føle sig betydningsfuldt og lære at træffe selvstændige beslutninger og hvile i sig selv.

Igennem vores aktiviteter og samvær med børnene skal vi være med til at give dem en større forståelse for sig selv, hinanden og omverdenen.