Velkommen til Spentrup Lilleby

Opdateret: 2018-04-21 21:17:02 | Velkommen | Lilleby

Spentrup Lilleby er en privat integreret institution med børn i alderen 0-6 år, hvor I vil møde engagerede, imødekommende, faglige og nærværende voksne. Det er utrolig vigtigt for os, at alle børn er glade og trygge, så de kan udvikle sig og opbygge nogle gode relationer.

Forældresamarbejde spiller en stor rolle for at Lilleby bliver et sted med et godt og spirende børneliv.

I er altid hjertelig velkomne til at kigge forbi og få en rundvisning og en god snak.

Det er vigtigt for os at I forældre føler jer velkomne og hjemme i Lilleby, da det også er jeres institution.

Vi vil skabe muligheder for, at børnene hver dag er i et udfordrende og udviklende miljø, hvor de bliver bekræftet i at have betydning for andre. Derud over er det vigtigt, at de får mulighed for at se deres bidrag til fællesskabet gør en forskel og vækker de andres respekt og tillid.

Vi skal se det enkelte barns ressourcer og guide dem ud fra disse, da børn vokser i, det de kan, det der lykkes.

Vi mener børnenes selvværd styrkes ved:

- At vise anerkendelse af barnet

- At se barnets ressourcer og i aktiviteter tage udgangspunkt i disse

- At barnet føler tryghed og omsorg

- At barnet får succesoplevelser

- At barnet føler, de gør en forskel ved, at vi ser og hører dem

- At barnet udvikler sig som et selvstændigt individ

Ved at tage udgangspunkt i disse, vil vi lære barnet at tro på sig selv, så det kan føle sig betydningsfuldt og lære at træffe selvstændige beslutninger og hvile i sig selv.

I dagligdagen med børnene skal vi være med til at give dem en større forståelse for sig selv, hinanden og omverdenen.

Tilmelding til Spentrup Lilleby

Opdateret: 2018-01-22 22:17:21 | Tilmelding

Spentrup Lilleby har nu alle godkendelser på plads og går i luften 1. Marts som planlagt.

Vi har stadig plads i både vuggestue og børnehave og vi forventer at udvidde børneantallet henover foråret.

Det er typisk muligt at melde sit barn ud/ind pr. 1. eller 15. i måneden.

Kontakt endelig Anette, hvis der er spørgsmål, eller problemer vedr. tilmelding på hjemmesiden.

Copyright 2017 Spentrup Lilleby